Om TBC
Vi er en lille, men aktiv basketball klub. Klubben blev stiftet 12. november 1975.
Vores primære spille og træningssted er Holmeskolens idrætsbygning, som ligger på adressen:Holmevej 2 6270 TønderDerudover træner vi også i Gymnasiets store sal:
Astronom Hansens gade 9 6270 TønderKlubben administreres af en bestyrelse, der er således sammensat:Formand: Bo TonnesenKasserer: Lone Agervig Jensen
Sekretær: Mogens Hansen Medlem: Morten Nielsen Suppleant: Jacob Christiansen
Vedtægter for Tønder Basketball Club § 1 Navn og hjemsted Foreningen Tønder Basketball Club er stiftet den 12. november 1975 og har hjemsted i Tønder kommune. Foreningen er tilsluttet Danmarks Basketball-Forbund - såfremt der kan stilles hold - under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og er underlagt disses love og bestemmelser. § 2 Formål Foreningens formål er at dyrke basketball med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til denne idræt. Endvidere er formålet at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen. § 3 Medlemskab Som aktivt medlem kan bestyrelsen optage enhver, der er fyldt 6 år. Optagelse af passive medlemmer kan ske uanset alder. Passive medlemmer har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen, men er valgbare til bestyrelsesarbejde. Medlemmerne er forpligtiget til at overholde foreningens vedtægt og leve op til foreningens formålsbestemmelse. Endeligt afslag på medlemskab af foreningen skal efter anmodning fra den, der ønsker medlemskab, forelægges generalforsamlingen. § 4 Indmeldelse Indmeldelse skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket til foreningens kasserer. For medlemmer under 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge. Indmeldelsen er bindende for mindst tre måneder, dog er der en prøvetid på 1 måned. § 5 Udmeldelse Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Udmeldelse kan kun accepteres, hvis medlemmet ikke har noget økonomisk mellemværende med foreningen. § 6 Kontingent Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. § 7 Restance Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden. § 8 Udelukkelse og eksklusion Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtigelser. I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt. En generalforsamlings beslutning kræver samme majoritet som ved ændring af foreningens vedtægt. § 9 Ordinær generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed I alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af april måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst tre ugers varsel med opslag på spillestedet og på foreningens hjemmeside med angivelse af dagsorden og indkomne forslag. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, fremlægges de på hjemmesiden. Alle har adgang til generalforsamlingen. Stemmeret har alle aktive, passive samt medlemmers forældre, som ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. § 10 Dagsorden Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter: 1) Valg af dirigent og referent 2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse 4) Fastsættelse af kontingent 5) Behandling af indkomne forslag 6) Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer 7) Valg af 1 suppleant 8) Valg af revisor og revisorsuppleant 9) Eventuelt Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen. § 11 Generalforsamlingens ledelse Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet - jvf. § 17 og § 18. Afstemning skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det. Ved personvalg dog på forlangende. Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten. § 12 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling, § 13 Bestyrelse - Valg Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, en sekretær og yderligere 1 medlem og vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i lige år, medens kassereren og sekretæren er på valg i ulige år. Valgbare til bestyrelsen er forældre til medlemmer, samt medlemmer, der er fyldt 16 år og har stemmeret - jvf. § 9. § 14 Regnskab Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Årsrapporten forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift. § 15 Revision På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal hvert år inden generalforsamlingen gennemgå årsrapporten og påse, at beholdningerne er til stede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og årsrapporten forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger. § 16 Tegning og hæftelse Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr.: 5.000 kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. Ligeledes skal låneoptagelse på mere end 50.000 kr. godkendes af generalforsamlingen. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtigelser, som påhviler foreningen. § 17 Vedtægtsændringer Ændring af vedtægterne kan ske på generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. § 18 Foreningens opløsning Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede. På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilke almennyttige/almenvelgørende formål, foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre, skal tilgå.
|